EMBEDSMAND I EN DIGITAL OFFENTLIG SEKTOR

Kurset er for dig, der er embedsmand i et departement, eller en styrelse, region, kommune eller anden offentlig myndighed, og som ikke har en it-faglig baggrund og som ikke bestrider it-funktioner. På dette kursus får du en grundig indføring i offentlig digitalisering, ligesom du bliver klædt på til at bidrage til udviklingen i dit arbejdsområde med digitalisering. Kurset bygger på solid viden om teknologi, offentlig administrationen og forskning om offentlig digitalisering.

Det får du på kurset:

  • Forståelse af rationaler og principper for offentlig digitalisering, ligesom du vil få et grundigt indblik i diskussionen omkring data, jura, etik mv., det offentlige systemlandskab og forandringer i vores organisationer.

  • Inspiration til at se potentialer og barrierer ved digitalisering i den offentlige sektor.

  • Indblik der gør dig i stand til at identificere potentialer for digitalisering i eget ressort og se din egen mulige rolle i arbejdet.

LÆNGDE: 12 timer fordelt på 2 dage

STED: Fysisk

SPROG: Dansk & Engelsk

UNDERVISERE: Karin Lomborg Berg &
Louise Palludan Kampmann

PRIS: Pris per deltager: 7000 kr ex moms

*Ved flere end 5 tilmeldte fra samme organisation ydes rabat på standardkurset.
Ønskes tilpasning af standardkursets indhold til jeres organisation beregnes særskilt pris for dette.
Kurset afholdes ved minimum 10 tilmeldte.

*Kontakt os på mail@nextpuzzle.com ved yderligere spørgsmål

BOOKING AF KURSUS:

Er du statslig ansat, videresendes du til dette kursus på Statens Digitaliseringsakademi – statens centrale læringsplatform for statslige ledere og medarbejdere.

Er du ikke statslig ansat, kan du her sende en mail til os vedr. kurset

*Oplys navn og telefonnummer på kontaktperson i mailen.

KURSETS OPBYGNING

  • Kurset starter med en indledende video og tekst, som forklarer formatet for kurset og forventninger til deltagerne.

  • Kurset baserer sig på flipped classroom format med en række asynkrone undervisningsaktiviteter, som deltagerne forventes at gennemføre i tiden op til kursusstart. De asynkrone aktiviteter består af undervisningsvideoer, præsentationer eller videointerviews med cases. Denne del regnes for at være en del af undervisningen og udgør ca. 2 timer.

  • Der er derudover planlagt forberedelseselementer med læsning af tekster og udarbejdelse af eget oplæg om en problemstilling fra egen dagligdag, som relaterer til kursets temaer. Forberedelse forventes at kræve ca. 1,5 time for deltagerne.

  • De synkrone elementer er planlagt til at ligge over to dage med 6 temaer à ca. 1 1⁄2 time hver, samt en times afslutning. Inklusive pauser giver det 12 timer fordelt over 2 dage. Hvert tema rummer indholdselementer som oplæg og øvelser med vægt på øvelser.

TEMAER

  • De store linjer – megatrends, mødet med borgeren og digital inklusion

  • Styringsparadigmer (DEG) og digitaliseringens betydning for organisationers indre liv – de gennemlyste organisationer.

  • Sammenhængen mellem forretningsstrategi og digitaliseringsstrategi samt casehistorier fra organisationer der har brugt digitalisering til strategisk udvikling, bl.a. Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

  • Data som ressource og risiko. Herunder øvelse om ”Gladsaxe-modellen” og interview med Mikkel Flyverbom om dataficering.

LÆRINGSMÅL

Efter kurset vil deltagerne være i stand til:

  • At forstå baggrunden og visionerne for offentlig digitalisering og sætte dette i relation til egen organisation og ressortområde

  • At forstå principper og rammer for den digitale stat og den digitalt sammenhængende offentlige sektor og sætte dette i relation til egen organisation og ressortområde

  • At forstå megatrends og relatere til dem til egen organisation og ressort

  • At identificere muligheder og begrænsninger i forhold til digitalisering i egen organisation

  • At identificere og analysere etiske og juridiske dilemmaer, der knytter sig til digitalisering

  • At analysere samspillet mellem forretningsstrategi og digitalisering

  • At analysere og vurdere egen position, organisation, og eget ressort i forhold til den offentlige digitaliseringsagenda

  • At analysere cases fra egen organisation eller eget ressort med fokus på at udnytte digitaliseringens muligheder og forholde sig til digitaliseringens barrierer og begrænsninger

  • At kommunikere om IT og digitaliseringsprojekter med relevante fagpersoner med afsæt i en forståelse af centrale begreber

  • At handle taktisk eller strategisk i forhold til realisering af digitaliseringsprojekter i egen organisation under hensyntagen til organisatoriske, politiske, økonomiske, etiske, juridiske og sikkerhedsmæssige problemstillinger

VIDEOMATERIALE

KURSETS UNDERVISERE

Karin Lamborg Berg

Partner, nextpuzzle

Manager, nextpuzzle

Partner, Zangenberg Group

Lektor & viseinstitutleder, CBS

Lektor, CBS