INTRODUKTION TIL DIGITALISERINGSKLAR POLICY
Bliv introduceret til, hvordan man bruger digitalisering som udviklingsredskab, når der skal udvikles nye initiativer inden for dit fagområde. Du bliver særligt præsenteret for tankegangen bag digitaliseringsklar policy og lovgivning, samt får redskaber til, hvordan man kan angribe arbejdet og skabe gode processer for det.
Det får du på kurset:
- Forståelse af hvad det betyder, når man taler om digitaliseringsklar policy og lovgivning.
- Viden om muligheder og faldgruber, når man tager teknologi i anvendelse i en offentlig kontekst.
- Indblik der gør dig i stand til at se, hvad digitalisering kan medføre i eget ressort, og vurdere din egen mulige rolle i arbejdet med digitaliseringsklar policy og lovgivning.
LÆNGDE: 12 timer fordelt på 2 dage
STED: Fysisk
SPROG: Dansk & Engelsk
UNDERVISERE: Karin Lomborg Berg &
Louise Palludan Kampmann
PRIS: Pris per deltager: 7000 kr ex moms
*Ved flere end 5 tilmeldte fra samme organisation ydes rabat på standardkurset.
Ønskes tilpasning af standardkursets indhold til jeres organisation beregnes særskilt pris for dette.
Kurset afholdes ved minimum 10 tilmeldte.
*Kontakt os på mail@nextpuzzle.com ved yderligere spørgsmål
BOOKING AF KURSUS:
Er du statslig ansat, videresendes du til dette kursus på Statens Digitaliseringsakademi – statens centrale læringsplatform for statslige ledere og medarbejdere.
Er du ikke statslig ansat, kan du her sende en mail til os vedr. kurset
*Oplys navn og telefonnummer på kontaktperson i mailen.
KURSETS OPBYGNING
- Kurset starter med en indledende video og tekst, som forklarer formatet for kurset og forventninger til deltagerne.
- Kurset baserer sig på flipped classroom format med en række asynkrone undervisningsaktiviteter, som deltagerne forventes at gennemføre i tiden op til kursusstart. De asynkrone aktiviteter består af undervisningsvideoer, præsentationer eller videointerviews med cases. Denne del regnes for at være en del af undervisningen og udgør ca. 2 timer.
- Der er derudover planlagt forberedelseselementer med læsning af tekster og udarbejdelse af eget oplæg om en problemstilling fra egen dagligdag, som relaterer til kursets temaer. Forberedelse forventes at kræve ca. 1,5 time for deltagerne.
- De synkrone elementer er planlagt til at ligge over to dage, med 4 temaer à ca. 2,5 timer hver samt en times afslutning. Inklusive pauser giver det 12 timer fordelt over 2 dage. Hvert tema rummer indholdselementer som oplæg og øvelser med vægt på øvelser.
TEMAER
Indflyvning til digitalisering og hvordan digitalisering kan bruges til udvikling af nye initiativer hos de offentlige myndigheder
Hvordan tænkes digitalisering ind i lovgivning? ”kogebog”, dilemmaer, cases mv.
Hvad er digitaliseringsklar policy? Dvs. hvad vil det sige at gøre beslutninger/politiske aftaler/lovgivning digitaliseringsklar – altså at tænke digitalisering med fra start for at sikre genanvendelse af eksisterende data, klare og entydige begreber, digitalt understøttet efterfølgende administration mv.
Implementeringskonsekvenser i forbindelse med digitaliseringsklar policy og lovgivning.
LÆRINGSMÅL
- At forstå konteksten for digitaliseringsklar policy/lovgivning, dvs. rammerne for den digitale offentlige sektor
- At kunne kommunikere om IT og digitalisering med relevante fagpersoner med afsæt i en forståelse af centrale begreber
- At identificere potentialer i deres eget ressort og vurdere deres egen mulige rolle i digitaliseringsklar policy
- At beskrive baggrund, rationaler og principper for at udforme lovgivning, så den kan administreres digitalt
- At beskrive og vurdere konkrete eksempler på digitaliseringsklar policy og digitaliseringsklar lovgivning
- At beskrive, analysere og vurdere muligheder og begrænsninger i forhold til digitaliseringsklar lovgivning
- At analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for at erstatte det faglige skøn med delvist eller fuldt automatiserede beslutninger
- At forstå den rolle, data kan spille i udformningen af digitaliseringsklar policy/lovgivning, bl.a. i form af predictive analytics
- At analysere og vurdere implementeringskonsekvenser af konkrete eksempler på digitaliseringsklar lovgivning
- At bidrage til at organisere arbejdet med digitaliseringsklar policy
- At bidrage til at identificere og håndtere interessenter i arbejdet med digitaliseringsklar policy
- At identificere og bidrage til at håndtere etiske og juridiske dilemmaer, der knytter sig til digitaliseringsklar policy og lovgivning
- At forstå de væsentligste IT sikkerhedsmæssige overvejelser, der knytter sig til arbejdet med digitaliseringsklar policy og lovgivning